VEJRET I ALANYA

Alanya er beliggende i det subtropiske middelhavsklima hvilket er kendetegnet ved dets typiske lange og varme somre, og milde regnfulde vintre. Her kan du læse mere om vejret i Alanya og klimaet i det fantastiske ferieparadis.

Shadow
Slider

Alanya er placeret på Tyrkiets sydlige kyst, nede ved det varme middelhav. Somrene her er lange og varme, og vandet har en dejlig temperatur til en badeferie. Den skønne ferieby ligger i læ bag ved taurusbjergene som omkranser byen. Disse bjerge gør at den kølige nordenvind brydes op inden den rammer byen hvilket gør at byen kan holde en dejlig varme året rundt.

Temperaturer i Alanya

De varmeste måneder juli og august hvor gennemsnitstemperaturen når op på hele 28 grader for disse måneder. Den koldeste måned er januar, og her er gennemsnitstemperaturen 10 grader.
Vandtemperaturen er ligeledes højest i juli og august måned hvor den ligeledes når op på en gennemsnitstemperatur på 28 grader. Hvilket må siges at være mere en perfekt badetemperatur. Når vandet er på sit koldeste i februar er det nede på 16 grader hvilket naturligvis kan give lidt gåsehud, men ikke desto mindre, hvis man er frisk, så er det ikke ulideligt at tage en kvik dukkert.

Solskinstimer

Juni og juli er de måneder hvor solen skinner længst på den lille ferieby. I disse måneder skinner solen i gennemsnit 14 timer om dagen. Den måned hvor dagene er kortest er i december måned hvor solen i gennemsnit kun kigger frem i 7 timer om dagen.

Regnvejrsdage

I gennemsnit oplever man ikke regn mere end fire dage i disse måneder, men det er dog værd at bemærke at der ofte er tale om en lille byge og altså ikke regntunge dage. Den måned hvor man i gennemsnit oplever flest regnvejrsdage er i januar måned hvor man i gennemsnit oplever en form for regn 10 dage.