ALANYA

Sol, varme, lækre sandstrande og kopivarer i lange baner beskriver meget godt den pulserende turistby Alanya, men her kan du få et dybere kendskab til det populære feriemål.

Shadow
Slider

Turistbyen Alanya ligger på Tyrkiets sydkyst og huser ca. 140.000 indbyggere hvis man medregner beboerne i forstæderne. I gamle dage var Alanya en fiskerby, men i dag er det et attraktivt feriested, især blandt skandinaver. Turismen er hjertet i Alanya, og butikkerne og restauranterne er afhængige af de mange besøgende gæster. Alanya er så præget af den skandinaviske turisme at mange af de lokale købmænd også taler eller forstår et skandinavisk sprog, så det er ikke et problem at kommunikere med de fleste butiksejere eller restauratører. Alanya deles i to af en klippehalvø, og denne er også en oplagt turistattraktion. På toppen af halvøen ligger ruinerne af en gammel borg. Størstedelen af disse ruiner stammer fra omkring 1300 tallet, men halvøen har huset fæstningsværker siden det østromerske kejserdømme. Så hvad end man kommer til Alanya for at opleve deres spændene kulturarv eller blot for en badeferie, så skuffer Alanya ikke.Møntfoden i Alanya er ny tyrkisk lira, og kursen for én lira ligger lige omkring 2,55 danske kroner. Men man kan også anvende euro i Alanya.

Vejret i Alanya

Vejrcyklussen i Alanya minder meget om den danske på den måde at de ligesom os har den koldeste periode omkring januar, og den varmeste omkring juli og august. Det skal dog siges at selvom vejret på den måde kan sammenlignes med det danske, så er graderne væsentligt højere i Alanya, og de har ikke de samme mængder regn, og næsten aldrig sne. Hvis du vil vide mere omkring vejret og temperaturerne i Alanya, så kan du læse mere her.

Strande

Som nævnt er Alanya delt i to af klippehalvøen, og har derfor to populære strande, en på vest siden af klippehalvøen og en øst siden.
Stranden på vest siden hedder Cleopatra beach og har efter sigende fået navnet fordi faraoen Cleopatra fik stranden i bryllupsgave af Marcus Antonius. Stranden er Alanyas mest populære strand og strækker sig over 3,5 km. Sandet er fint og rent og vandet er blåt og klart. Nogle steder på stranden er der nogle store sten ved bredden hvorefter vandet bliver forholdsvist dybt, men når man kommer længere ud er der ren sandbund, og vandet er så klart at man nemt kan se til bunden. Hvis man snorkler er der gode muligheder for at se alle mulige fisk og hvis man er heldig, endda skalpadder. Langs stranden løber en lang promenade som går helt ind til byen. Her er små boder og gadehandlere og hvis man ikke
Stranden øst for klippehalvøen hedder Keykubat beach. Stranden løber fra Alanya til provinsbyen Gazipasa. Denne strand er mere velegnet til børnefamilier end Cleopatra beach, da den ikke så hurtigt bliver dyb i modsætning til Cleopatra beach.

Hoteller

Alanya er spækket med lækre, spændende og billige hoteller, og der er noget for en hver smag og en hver alder. Der er hoteller som ligger helt inde i centrum af Alanyas pulserende turist liv og andre som ligger udenfor Alanya i rolige og afslappende omgivelser. Der er et hav af hoteller som ligger i gå afstand til lækre og varme strande, og som tilbyder fantastisk havudsigt. Hvis du vil læse mere om nogle af Alanyas populære og lækre hoteller, så kan du læse mere her.

Shopping

Alanya er et mekka for kopivarer, og gaderne bugner med gadehandlere som forsøger at sælge deres kopier til turister. Der er ofte også basarer enten i, eller lige udenfor Alanya, hvor de sælger alt fra kopivarer til friske frugter, krydderier, smykker og elektronik. Man skal være opmærksom på at næsten alle gadehandlerne er nogle krejlere, og man skal derfor aldrig godtage den første pris som de kræver, det er altid en god ide at handle med dem, og det forventer de også at man vil gøre. Hvis der er en gadehandler er for dyr, og ikke vil gå med til den pris man er villig til at give, så skal man aldrig give efter, så hellere bare gå videre, for der skal nok være en anden som sælger et produkt magen til. Man skal dog være opmærksom på at mange produkter som sagt er kopivarer, og derfor er det også begrænset hvad man kan forvente i forhold til kvaliteten, men prisen for deres varer er også meget lav.
Sælgerne lever som sagt af turismen, og de er ofte meget nærgående, og presser meget på for at sælge deres produkter, så hvis man ikke er i Alanya for at shoppe og opleve deres handelskultur, så skal man være meget standhaftig og til tider lidt ubehøvlet, for hvis man bare kigger på et produkt så går der ikke mange sekunder før en sælger forsøger at overbevise en.

Restauranter, barer & natteliv

Både hovedgaden og de små sidegader i Alanya bugner med restauranter, butikker, cafeer og shoppingmuligheder. På restauranterne er der noget for en hver smag, og det er både muligt at få ”almindelige retter” som bøf bearnaise eller spaghetti carbonara, eller nogle mere tyrkiske retter som tyrkisk kebab, meze som er en tyrkisk tapas eller dolma som er fyldte grøntsager. Restaurantbesøg er meget billigt i Alanya, og de tilbyder ofte tre retters menu til en meget billig pris.
Barer er også et almindeligt syn i Alanyas gader, og disse er ligeledes meget turistprægede. Af tyrkiske øl er efes en meget kendt pilsner, og den serveres overalt i Alanya. Den tyrkiske nationalspiritus er en anislikør som hedder raki og minder meget om den græske uzo eller italienske sambuca. Raki serveres oprindeligt sammen med retten meze, og man blander den normalt med lige dele vand. Når man blander den med vand skifter den farve fra klar til hvid.
Alanyas natteliv bærer meget præg af den svulmende turisme. Når man tager på ferie, så vil mange gerne ned og slappe af og have det sjovt, og derfor flyder Alanyas gader med festglade turister om natten. I centrum af Alanya, nede ved havnebredden ligger der en række diskoteker, og derfor samles de festlystne også her om natten, og hotellerne der derfor som regel ikke overrendt af fulde mennesker.
En af Alanyas mest populære natklubber er Crazy horse, som hver aften er vært for en fed aften. Crazy horse serverer om aftenen nogle lækre internationale retter, og kl. 22 går deres lokale dj på, og holder her efter et brag af en fest. Restauranten lukker kl. 24, og herefter er det kun baren og dansegulvet som fortsat holder åbent.
En anden populær natklub er Robin Hood som med sine 4 etager er Alanyas største. De 4 etager er indrettet med hvert deres tema, så her kan man få en fed fest hvad end man vil til Hawaii fest, latino fest eller bare være på standard diskotek, så kan Robin Hood tilbyde det.
Der findes et hav af fede natklubber og barer rundt i Alanya og ud over crazy horse og Robin Hood kan også nævnes Havana night club, Bistro bellman night club, sky lounge bar og mange flere. Så uanset hvilken stemning man er til og uanset sin musiksmag, så findes det i Alanya.

Seværdigheder i Alanya

Alanya er ikke bare strand, sol og gadehandlere, Alanya er også rig på seværdigheder og kulturarv, og der er mange oplevelser og seværdigheder at give sig i kast med. De forskellige rejsebureauer arrangerer forskellige ture, og man kan derfor altid rådføre sig med sin guide og sammen med dem finde nogle gode udflugter. Derudover kan man arrangere sine egne ture, og man kan spørge de lokale mennesker eller personalet på ens hotel til råds. Nogle anbefalelsesværdige seværdigheder og udflugt er Alanya castle, Dim Cay river, drypstensgrotten i Damlatas, dykkerture og bådture.

Andet

Med hensyn til infrastruktur, så er det ikke nødvendigt at leje en bil hvis man alligevel kun skal bevæge sig rundt u byen. Taxachauffører står i kø for at hjælpe, og ligesom med butikkerne, så er de til at handle med, men som regel er de meget billige alligevel. Det er også meget billigt at komme rundt med bus i Alanya, og det er ligeledes en nem transportform. Der kører også små minibusser rund som hedder en dolmus, disse er ligeledes en billig og hurtig transportmulighed. Så skal man bevæge sig ud fra Alanyas centrum, så er der altså rig mulighed for at anvende offentlig transport, og det er ikke nødvendigt at leje en bil.
Kriminalitet i forhold til turister er ikke et stort problem i Alanya, og man behøves derfor ikke at gå og være bange for at blive slået ned og berøvet når man går på shopping i Alanya by.
Vandet kan sagtens drikkes uden fare for at blive syg, men det kan godt have en bismag af klor, men vand på flaske smager glimrende og koster ikke ret meget i butikkerne.
Når man vil rejser til Marmaris flyver man oftest til Dalaman lufthavn, og herfra er der ca. 1½ times kørsel til Marmaris.